Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg vågnede op tidligt nok til at jeg kunne ligge og se solen samle kræfter ud over husene, der lå bredt ud foran camperpladsen. Da solen endelig var nået til camperen, stod vi op og spiste morgenmad. Vores vært lukkede op for porten igen ved 8:30 tiden og jeg forsøgte at få lidt information om togene til Napoli. Hans engelske var yderst begrænset, men han kunne dog kommandere mig tilbage til camperen, for at hente et bykort, som han selv havde fået fabrikeret. Her tegnede og fortalte han en masse på italiensk og jeg lyttede meget opmærksomt. Især når han sagde “attenzione”. Så var det nok yderst vigtigt. Da han var færdig med talestrømmen, takkede jeg på spansk med gracious. Den italienske udgave (grazie) sad ikke helt i skabet endnu, men det var fremskridt, for i går sagde jeg tak flere gange på tysk!
Tilbage til camperen, for at studere kortet nærmere og forsøge at forstå den information og de cirkler, han havde tegnet på kortet. Jeg endte op med ikke at fatte en hat, så vi pakkede sammen og gik ned på den nærmeste jernbanestation, for at købe billetter. Det lykkedes og med hjælp fra et par italienske kvinder, fik vi også stemplet billetterne. Vores vært havde forklaret, at vi skulle skifte tog ved næste station Pozzuoli. Så vi stod af der og gik lidt rundt på stationen, for at finde nogle informationstavler. På tavlen stod, at toget mod Napoli centrum kørte fra samme platform, som vi var stået ud på. Og ganske rigtigt. Der holdt vores tog fra Montagna Spaccato, som vi hoppede ombord på igen.
Togene virkede noget slidte og det gik med forholdsvis langsom fart ind mod Napoli. Forstæderne virkede noget slumagtige, men Marie mente, at det snød, fordi de havde skodder for vinduerne mange steder.
I Napoli steg vi af ved Montesanto og kiggede os lidt forvirret rundt. Vi var landet inde i byen men havde lidt svært ved at orientere os. Så vi gik lidt på må og få men endte efter et kvarter på gaden Toledo, som var et af de steder, vi havde peget ud. Det var en indkøbsgade med masser af trafik og mange mennesker. Butikkerne trak ikke synderligt, så vi drejede op af en af de smalle smøger væk fra gaden. Trafikken var mindre hidsig her, men der var ingen tvivl om, at vi var kommet til Vespa’ens hjemland. Scooterne drønede konstant omkring os og ud og ind mellem bilerne. At der overhovedet kunne køre biler i de smalle gyder, var et under. Meget ofte var de få cm. fra de gående eller fra scooterne og mirakuløst skete der ikke noget. De har åbenbart godt styr på trafikken.
Vi ledte så småt efter et toilet og efter lidt slentren i en parallelgade til Toledo, dukkede der et Tratteria op. Kl. var 11:30 og vi kunne godt klare en formiddagsøl. Det lille sted var ved at gøre klar til frokost. 2 piger vimsede rundt og havde travlt med at kommandere med køkkenpersonalet gennem en madelevator. Vi fik serveret 2 glimrende udgaver af italienske øl. De var dyre (7 euro pr. stk.), men de smagte rigtig godt. Da vi var halvvejs gennem øllet, besluttede jeg, at vi kunne have lidt frokost også. Belært af vores sidste tratteria besøg, valgte vi at bestille kun en enkelt pastaret. Det var en passende portion.
Så havde vi samlet energi til at begive os ud i den kaotiske trafik igen. Vi vendte tilbage til Toledo og fortsat ned mod havnen. Et par steder stod et militærkøretøj parkeret og omkring stod flere svært bevæbnede soldater. Her var man også forberedt på de sindsyge ekstremistiske islamister.
Vores vært på camperpladsen havde anbefalet os at se et område af Napoli med mange flotte bygninger. Det område var vi kommet lidt langt fra, så i stedet gik vi en tur langs havnen, hvorfra der var fin udsigt til vulkanen Vesuvio med de karakteristiske 2 bakketoppe. På en spids mod vandet lå borgen Castel deli’Ovo. Her gik vi ud, men der var ikke meget andet end selve borgen at se - og vi var ikke lige indstillet på at skulle ind og kigge på borgen, så vi gik op i byen igen. Med kurs mod den gamle bydel, som også skulle være et besøg værd. Og i vores øjne var det den mest spændende bydel. Her var butikkerne lidt mere lokale end på Toledo, der vel næsten kan sammenlignes lidt med Strøget i København. Masser af små butikker med mange specialiteter lå side om side med pizzariaer og caféer. I et område gik de helt amok i alt muligt med chiliudsmykning (ikke friske chilier). I et andet område solgte de store modeller med små bjerglandsbyer.
Det tappede på kræfterne, at slentre rundt i byen og jeg fandt et lille vandingshul ved en butik, der havde 2 borde stående ud mod vejen. Her kunne vi få lidt godt øl. De havde endda belgiske øl, men det trængte vi ikke til. De solgte Ceres Dortmunder, som man kan få mange steder i Italien. En rigtig god øl faktisk! Vi nød pausen mens vi studerede den hæftige trafik ned af vejen. Vi sad beskyttet af nogle jernstolper, så vi kunne sagtens. Foran stolperne drønede biler og Vespa’er ned af vejen i et hæsblæsende tempo. Vespa’erne kom hurtigt frem og det er let at forstå, at det er et godt transportmiddel i den store by med snævre gader.
Øllet var den rene vitaminpille og vi gik videre med nye kræfter. Vi nærmede os hovedbanegården og skulle efterhånden til at vælge hvilken station, vi ville med toget hjem fra. Hovedbanegården var nok et dårligt valg, så vi tog den næste station ved Piazza Cavour. Nu var vi jo verdensmestre i at købe billetter og få dem stemplet, så det gik fint at komme med toget. Jeg kunne bare ikke få togene til at stemme med den information, vi havde fået med hjemme fra vores vært. Han ville partout have os til at køre til en anden station, ca. 900 meter fra camperpladsen. Så jeg studerede kort, materiale fra værten og informationsskilte i et væk. Indtil det gik op for mig, at værtens materiale var forkert. Vi var i gang med at køre tilbage til samme station, som vi var rejst ud fra om morgenen. Men med værtens begrænsede engelsk skulle jeg nok ikke begive mig ud i en større fortælling om hans i øvrigt meget fine informationsmateriale.
Det var blevet mørkt, da vi nåede tilbage til Montagne Spaccato. Vi havde spist ude til frokost og Marie var indstillet på, at aftensmaden skulle indtages i camperen, men jeg var af den holdning, at man tager ikke til byen, der har opfundet pizzaen uden at spise en pizza der. Det blev ikke i Napoli men i en forstad. Vi gik ned af den vanvittig trafikerede gade, som vi var ankommet via dagen før. Trafikken var ikke mindre kaotisk nu. Det var sjovt at følge med i de regler, som italienerne kører bil efter. Hvis de f.eks. skal dreje til venstre, kører de bare ud på vejen og blokerer for dem, der kommer fra venstre. Så holder de på tværs af vejen og venter, til der bliver plads i køen fra højre. Det er helt accepteret. Ingen dytten her. Men hornet bruger de til gengæld så mange andre steder. Dagen i dag havde lært os, at når man færdes som fodgænger i trafikken, så handler det om at gå langsomt over gaden. Ingen pludselige bevægelser. Så kan man faktisk tillade sig meget i trafikken. Billisterne skal nok tage hensyn.
Vi fandt frem til det, der skulle være det eneste pizzaria i bydelen. Det virkede koldt med et køligt blåthvidt lys i loftet. Her var ingen gæster men mange hentede pizzaer. Vi satte os ned og fik hurtigt serveret et par gode pizzaer. Jeg havde håbet på, at bunden i pizzaen var ekstrem tynd, som den originale pizza skulle være, men det var ikke helt tilfældet her.
Efter et par besøg i et supermarked og en butik, der kun solgte frosne varer (og en medarbejder, der mente, at Oslo var hovedstaden i Danmark), gik vi tilbage til camperen. Vores vært havde ladet lågen stå på klem, så vi kunne komme ind. Der var stadig ikke andre campere på pladsen, så det var bestemt off season her. Vi lukkede lågen i og kravlede ind i camperen.
Jeg var dødtræt af dagens slentren rundt. Det er lidt utroligt. Jeg kan gå mange kilometer i rask tempo men når vi slentrer afsted, så er der ikke kræfter til slet så mange kilometer i benene. Jeg tørnede ind ved 21 tiden. Marie havde mod på en halv time mere.
Det havde været en dejlig dag og Napoli var bestemt et positivt besøg. Det hjalp selvfølgelig, at vi havde en skyfri himmel og op til 19 grader.
Forrige dag | Oversigt | Næste dag |